
I. FORMÅL
Formålet med disse retningslinjer
for beskyttelse af ansøgeres persondata (retningslinjer) er at yde
tilstrækkelig og ensartet beskyttelse af ansøgeres persondata, når
de behandles af GE's afdelinger.
Oplysninger, der kan identificere
dig og som du har opgivet i forbindelse med en jobansøgning hos en
af GE's afdelinger (persondata eller data), bliver anvendt i forbindelse
med rekrutteringen, og beskyttes i overensstemmelse med GE's retningslinjer,
som er angivet nedenfor og alle gældende love på området.
Ved at indsende dine persondata,
bekræfter du og erklærer dig indforstået med at:
- du har læst GE's retningslinjer
- GE
må behandle dataene i forbindelse med rekruttering, som beskrevet
i disse retningslinjer, og
- dataene
må udveksles mellem afdelinger verden over som beskrevet i retningslinjerne
nedenfor.
Du skal give dit samtykke til
ovenstående for at indgive ansøgningen. Hvis du ikke kan erklære dig
indforstået med reglerne, skal du klikke på knappen med x'et i det øverste
højre hjørne, hvilket vil afbryde ansøgningsprocessen.
Retningslinjerne vil ikke, medmindre
andet er anført, udgøre en del af den ansættelseskontrakt som tilbydes
de heldige ansøgere.
II. RETNINGSLINJERNES RAMMER
Disse retningslinjer gælder
for alle GE-afdelinger, der behandler ansøgeres persondata.
At behandle betyder enhver handling udført i forbindelse
med ansøgerens data, hvad enten behandlingen er helt eller delvist
automatiseret, fx indsamling, organisering, opbevaring, ændring, tilgængeliggørelse
og sletning af dataene.
Ansøgeres data defineres som
enhver oplysning, der kan identificere dig og som du eller en anden
person opgiver (på dine eller GE's vegne) i forbindelse med søgningen
af en stilling i en GE-afdeling.
Retningslinjerne gælder ikke
for data, som er anonyme, eller hvor der er brugt pseudonymer. Data
er anonyme, når enkelte personer ikke længere kan identificeres eller
kun kan identificeres vha. uforholdsmæssigt store omkostninger i form
at tid, udgifter eller arbejdskraft. Brug af pseudonymer inkluderer
udskiftning af navne eller andre oplysninger, der kan identificere
dig, således at det enten bliver umuligt eller betydeligt sværere at
identificere enkeltpersoner. Hvis anonyme data ikke længere er anonyme
(dvs. enkelte personer kan igen identificeres), eller hvis der bruges
pseudonymer, som kan identificere enkelte personer, gælder retningslinjerne
igen.
III. ANVENDELSE AF DE ENKELTE LANDES LOVE
Retningslinjernes hensigt er
at give de enkelte GE-afdelinger nogle ensartede minimumsstandarder
for beskyttelse af ansøgeres persondata verden over. GE anerkender,
at visse landes lovgivning muligvis kræver højere standarder end disse
retningslinjer. GE's afdelinger vil behandle ansøgeres data i overensstemmelse
med den gældende lov i det land, hvor dataene behandles. I lande hvor
den gældende lovgivnings krav til beskyttelse af ansøgeres persondata
er lavere end kravene i GE's retningslinjer, vil retningslinjernes
krav være gældende.
IV. PRINCIPPER FOR BEHANDLING AF ANSØGERES PERSONDATA
GE respekterer den enkeltes
interesser og ret til datahemmelighed. GE's afdelinger vil anvende
de følgende principper ved behandlingen af ansøgeres data:
- Dataene
vil blive behandlet retfærdigt og legitimt.
- Dataene
vil blive indsamlet til angivne, legitime formål og vil ikke blive
yderligere behandlet på måder, som ikke er i overensstemmelse med disse
formål.
- Dataene
vil være relevante og ikke af urimeligt omfang i forhold til det formål,
de indsamles og bruges til. Fx kan data gøres anonyme, når det anses
for at være muligt og hensigtsmæssigt, afhængigt af dataenes art og
de risici, der måtte være forbundet med deres tilsigtede brug.
- Dataene
vil være nøjagtige og, hvis muligt, holdes opdateret. Der vil blive
taget rimelige forholdsregler for at rette eller slette unøjagtige
eller ufuldstændige data.
- Dataene
vil kun blive opbevaret så længe, det er nødvendigt for at behandle
dem i forhold til de formål, de oprindeligt blev indsamlet til.
- Dataene
vil blive behandlet i overensstemmelse med den enkeltes juridiske
rettigheder (som anført i retningslinjerne eller ifølge loven).
- Der
vil blive taget rimelige tekniske, fysiske og organisationsmæssige
forholdsregler for at beskytte dataene mod uautoriseret adgang, ulovlig
behandling og mod at gå tabt, blive ødelagt eller beskadigede som følge
af uautoriseret adgang eller uheld.
V. INDSAMLING AF DATA
Du kan sende persondata til
GE, i forbindelse med ansøgningen, på forskellig vis, fx (a) pr. e-mail
eller ved direkte indlevering af papirer til en GE-medarbejder, (b)
ved indlevering af data over internettet, styret af tredjepart, til
en database i USA som autoriserede GE-medarbejdere har adgang til eller
(c) vha. et GE-ansøgningsskema.
GE vil muligvis ind i mellem
indhente yderligere oplysninger med dit samtykke eller i overensstemmelse
med gældende love. GE kan fx bede om din respons og din mening (fx
ved en spørgeundersøgelse) med henblik på at forbedre arbejdsgangen.
Det er frivilligt at deltage i sådanne undersøgelser, og det vil ikke
have konsekvenser, hvis du vælger ikke at deltage. Disse retningslinjer
vil være gældende for alle yderligere oplysninger, der indsamles, herunder
svarene fra de nævnte undersøgelser.
VI. FORMÅLET MED OG ADGANGEN TIL BEHANDLING AF PERSONDATA
GE og GE-afdelingerne behandler
ansøgeres persondata med henblik på legitime formål inden for personaleområdet.
Dataene vil kun blive behandlet i forbindelse med disse formål og i
overensstemmelse med gældende lovgivning. Hovedformålet er bl.a:
Human Resources Purposes
Include:At finde
og/eller vurdere ansøgere til stillinger hos GE, tage beslutninger
om hvorvidt den enkelte ansøger skal ansættes, vedligeholde hensigtsmæssig
journalisering i forbindelse med ansættelser, analysere ansættelsesprocesserne
og deres resultater og, hvor det er lovligt, foretage baggrundsundersøgelser
(formålene).
Hvis en GE-afdeling behandler
dine ansøgningsdata med henblik på andre formål end dem, som er beskrevet
ovenfor, vil den GE-afdeling, som er ansvarlig for det nye formål,
sikre, at du bliver informeret om det nye formål, som din ansøgningsdata
skal bruges til og om hvilke kategorier modtagerne tilhører.
Dine data vil blive behandlet
af personer som arbejder med ansættelsesprocesser for GE, og som af
legitime årsager har behov for at få adgang til og behandle dine data
med henblik ovenstående formål.
VII. FORSKELLIGE TYPER AF PERSONDATA
Vi behandler fx følgende typer
af data:
- Ansøgerens
civilstand
- Ansættelseshistorie/jobdata
- Uddannelse
- Lønforhold
- Udtalelser
fra arbejdsgiver
- Resultater
fra elektronisk spørgeskema
- Oplysninger
om hvordan ansøgeren kan kontaktes
- Ansøgerens
tidligere adresser eller navne
- Yderligere
oplysninger som ansøgeren har opgivet (fx et følgebrev)
- Ansøgerens
kørekortnummer, hvilket er nødvendigt for visse stillinger
- Anbefalinger
- Straffeattest,
i det omfang det er tilladt ifølge loven
VIII. SÆRLIGE DATAKATEGORIER
I de få tilfælde hvor det er
nødvendigt, at en GE-afdeling indhenter særlige data (som fx
oplysninger om etnisk oprindelse, religiøse eller politiske overbevisninger,
medlemskab af fagforening, helbredsoplysninger eller straffeattest),
vil GE-afdelingen sørge for, at den enkelte ansøger informeres om det.
Hvor lovgivningen kræver det, vil personen blive bedt om at give sit
udtrykkelige samtykke til, at sådanne særlige data bliver behandlet
og ikke mindst til, at dataene bliver overført til andre end GE's afdelinger.
Afhængigt af datakategoriernes art og de risici der måtte være forbundet
med deres tilsigtede brug, vil der blive taget rimelige sikkerheds-
og beskyttelsesforanstaltninger (som fx fysiske sikkerhedsforanstaltninger,
kryptering og adgangsbegrænsninger).
IX. SIKKERHED OG FORTROLIGHED
GE's afdelinger er forpligtede
til at tage rimelige tekniske, fysiske og organisationsmæssige forholdsregler
for at beskytte ansøgeres persondata mod uautoriseret adgang, ulovlig
behandling, at dataene går tabt eller bliver beskadiget som følge af
et uheld samt uautoriseret tilintetgørelse.
Udstyr og informationsbeskyttelse
For at beskytte ansøgerens data
mod at en uautoriseret tredjepart får adgang til dem, vil alle data,
som opbevares elektronisk af GE's afdelinger, ligge på systemer, som
beskyttes af sikker netværksarkitektur, som indeholder firewalls og
enheder, som kan spore indtrængen i systemet. Dataene opbevares på servere,
som regelmæssigt bliver sikkerhedskopieret (dvs. at dataene kopieres
over på en anden medietype) for at undgå konsekvenserne af utilsigtet
sletning eller tilintetgørelse af dataene. Serverne er placeret i lokaler
med omfattende sikkerhedsforanstaltninger og branddetektor- og responssystemer.
Adgangsbegrænsning
GE's afdelinger begrænser adgangen
til interne systemer, hvor ansøgeres data opbevares, til en udvalgt
gruppe autoriserede brugere, som får adgang til systemet vha. et unikt
id-nummer og en unik adgangskode. Adgangen til persondata er begrænset
til personer, som skal bruge dataene for at udføre deres job (fx kan
en leder af personaleafdelingen få brug for at se en ansøgers data,
så han kan arrangere en jobsamtale). Hvis en tredjepart får adgang
til visse data, som beskrevet i afsnit XI OVERFØRSEL AF DATA,
kræves det, at han overholder retningslinjerne.
Uddannelse
GE vil afholde kurser for sine
medarbejdere i det legitime og tilsigtede formål med at behandle ansøgeres
data, behovet for at beskytte data og sørge for at de er nøjagtige
samt behovet for at holde de data, som medarbejderne har adgang til,
fortrolige. Autoriserede brugere vil overholde retningslinjerne og
GE's afdelinger vil indføre passende sanktioner, i overensstemmelse
med gældende lovgivning, i tilfælde af, at data bliver set, behandlet
eller brugt på en måde, som er uforenelig med disse retningslinjer.
X. DE REGISTREREDE PERSONERS RETTIGHEDER
Alle personer hvis data opbevares
eller behandles af en GE-afdeling, kan forhøre sig om disse datas art.
Du vil få adgang til dataene efter den gældende lovgivning i dit hjemland,
uanset hvor i verden dataene opbevares og behandles. En GE-afdeling,
som behandler sådanne data, vil samarbejde med andre afdelinger, så du
enten kan få direkte adgang til dataene eller adgang via en anden GE-afdeling.
Man kan anmode om adgang til sådanne data ved at sende en skriftlig
forespørgsel til:
Human Resources Data Protection Administrator
(lederen
af afdelingen for beskyttelse af persondata)
3135 Easton Turnpike
Mail Drop W2G
Fairfield, CT 06828
Dine persondata vil blive gjort
tilgængelige i en rimelig periode, og GE vil give dig mulighed for
at se dem efter at være blevet underrettet og på et rimeligt tidspunkt.
Du kan også kontakte lederen
af afdelingen for beskyttelse af persondata (Human Resources Data Protection
Administrator), hvis du har spørgsmål om retningslinjerne eller dine
persondata, eller hvis du vil trække dit samtykke tilbage. Breve, sendt
til lederen af afdelingen for beskyttelse af persondata ( Human Resources Data Protection Administrator) af andre grunde end ovennævnte,
vil ikke blive besvaret og bliver smidt ud.
Hvis du nægtes rettelse af eller
adgang til dataene, vil du blive oplyst om årsagen hertil, og afslaget
og årsagen vil blive registreret.
Hvis du kan påvise, at formålet
med behandlingen af dataene ikke længere er lovligt eller passende,
vil dataene blive slettet, forudsat at det er i overensstemmelse med
lovgivningen.
Hvis ansøgerdataene er unøjagtige
eller ufuldstændige, kan du anmode om at dataene rettes ved at indsende
et nyt cv med de opdaterede oplysninger (fx ny adresse eller navneændring).
Desuden kan du sende en e-mail
til CHR.webmaster@corporate.ge.com,
hvis du vil trække dit samtykke tilbage.
XI. OVERFØRSEL AF DATA
Overførsel af data til andre GE-afdelinger:
GE stræber efter at sikre en
tilstrækkelig og ensartet beskyttelse af persondata, som behandles
af eller overføres mellem GE-afdelinger. Overførsel af en ansøgers
data til en anden GE-afdeling anses for en overførsel mellem to forskellige
afdelinger, hvilket betyder, at selv når der er tale om koncerninterne
overførsler, vil en overførsel kun finde sted, hvis de gældende lovkrav
opfyldes og hvis:
- Overførslen
finder sted, fordi det er nødvendigt i forretningsøjemed
- Afdelingen,
der modtager dataene, sørger for passende sikkerhedsforanstaltninger
- Afdelingen,
der modtager dataene, overholder retningslinjerne for overførslen og
for den efterfølgende behandling af dataene
Overførsel
af data til koncerneksterne afdelinger:
- Udvalgt
tredjepart: Det
kan, til tider, være nødvendigt for GE at overføre ansøgeres data
til en udvalgt ekstern tredjepart, som er ansat til at udføre visse
dele af ansættelsesprocessen på GE's vegne. Denne tredjepart vil,
som del af sit job, muligvis behandle dataene i overensstemmelse
med GE-afdelingens anvisninger eller tage beslutninger angående dataene.
I begge tilfælde vil GE-afdelingerne udvælge en pålidelig tredjepart,
som er bundet af en kontrakt eller andre retskraftige og tilladte
midler, til at træffe passende sikkerhedsforanstaltninger for at
yde tilstrækkelig beskyttelse af dataene. GE vil kræve, at den eksterne
tredjepart overholder retningslinjerne eller garanterer samme grad
af beskyttelse som GE, ved behandling af ansøgeres data. Tredjepart
vil kun få adgang til dataene i forbindelse med udførelsen af det
job, som er beskrevet i den gældende tjenesteydelsesaftale med GE.
Hvis en GE-afdeling finder ud af, at en leverandør ikke overholder
disse forpligtelser, vil der prompte træffes passende
forholdsregler.
- Anden
tredjepart: Der
kan forekomme tilfælde, hvor en GE-afdeling bliver nødt til at til
at videregive visse data til en tredjepart, fx (1) pga. retlige forhold
(fx til skatte- eller socialmyndigheder), (2) for at beskytte GE's
juridiske rettigheder (fx i forbindelse med forsvar af en retssag)
eller (3) i nødsituation hvor ansøgerens helbred eller sikkerhed
er truet (fx i tilfælde af brand).
XII. DIREKTE MARKEDSFØRING
GE's afdelinger vil ikke videregive
en ansøgers data til en ekstern tredjepart med henblik på at sælge
produkter eller tjenesteydelser til ansøgeren selv eller til hans familie
(direkte markedsføring) uden først, at have fået hans eller hendes
tilladelse.
Begrænsningerne i dette afsnit
gælder kun for data, som er indhentet i forbindelse med ansøgninger
til stillinger hos GE. De gælder ikke for data, som er indhentet i
forbindelse med GE's kontakt til forbrugere og kunder.
XIII. AUTOMATISEREDE BESLUTNINGER
I nogle lande reguleres automatiserede
beslutninger, hvilket er beslutninger om personer, baseret udelukkende
på automatiseret behandling af data og som har juridisk virkning for
de involverede personer.
I nogle tilfælde vil ansøgeren
blive bedt om at udfylde et spørgeskema, som vil blive brugt til at
tage automatiserede beslutninger baseret på ansøgerens svar.
Med undtagelse af særlige, begrænsede
tilfælde (fx screening af ledige stillinger hos GE vha. en computer
eller telefon), vil GE's afdelinger ikke tage automatiserede beslutninger,
når de fx vurderer personer eller lignende. Hvis der tages automatiserede
beslutninger, vil de berørte personer blive givet mulighed for at give
udtryk for deres mening om den pågældende automatiserede beslutning
ved at kontakte lederen af afdelingen for beskyttelse af persondata
(Human Resources Data Protection Administrator).
XIV. HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER OG HÅNDHÆVELSESMETODER
Alle GE's afdelinger vil sørge
for, at retningslinjerne overholdes. Alle personer, som har adgang
til ansøgeres data, skal overholde retningslinjerne. I nogle lande
kan overtrædelse af reglerne for beskyttelse af ansøgeres persondata
føre til straf og/eller erstatningskrav.
Hvis en person har mistanke
om, at retningslinjerne er blevet overtrådt i forbindelse med behandlingen
af hans eller hendes persondata, kan han/hun til enhver tid rapportere
mistanken til lederen af afdelingen for beskyttelse af persondata (Human
Resources Data Protection Administrator).
Hvis mistanken drejer sig om
en mulig overtrædelse af retningslinjerne begået af en GE-afdeling
i et andet land, end det personen eller den eksporterende GE-afdeling
befinder sig i, kan han eller hun bede den eksporterende afdeling om
hjælp. Afdelingen vil hjælpe ham eller hende med at undersøge omstændighederne
omkring den påståede overtrædelse. Hvis mistanken viser sig at være
berettiget, vil den eksporterende og importerende afdeling arbejde
sammen med andre relevante parter for, i overensstemmelse med retningslinjerne,
at løse sagen på en tilfredsstillende måde.
Hvis lederen af afdelingen for beskyttelse
af persondata (Human Resources Data Protection Administrator) eller
den lokale GE-afdeling ikke løser sagen, kan den muligvis blive videregivet
til GE's udvalg for beskyttelse af ansøgeres persondata. Udvalget for
beskyttelse af ansøgeres persondata (The Employment Data Privacy Committee),
ledet af GE's øverste leder inden for datafortrolighedsområdet (Chief
Privacy Leader), er sat sammen af højtstående specialister i overholdelse
af datafortrolighed. Disse specialister er uafhængige af virksomhedsledelsen,
og har ansvar for at overse alle sider af overholdelse af retningslinjerne
og for løsningen af problemer, som måtte opstå i forbindelse med GE's
behandling af ansøgeres data i henhold til retningslinjerne. Udvalget for beskyttelse af ansøgeres persondata (The
Employment Data Privacy Committee) kan kontaktes via e-mail på EmpDataPvcy@corporate.ge.com eller
via telefax på +1-203-373-2181. Udvalget for beskyttelse af ansøgeres persondata (The
Employment Data Privacy Committee) vil meddele sin beslutning og tilknyttede
beføjelser til de relevante personer.
De processer, som beskrives
i retningslinjerne, supplerer alle andre beføjelser og konfliktløsningsprocesser
anført af GE og/eller ifølge gældende lovgivning.
XV. KONTROLPROCEDURER
For at sikre at retningslinjerne
håndhæves, vil GE's øverste leder inden for datafortrolighedsområdet
(Chief Privacy Leader), sammen med GE's globale råd for datafortrolighed
(Global Privacy Council), som består af højtstående funktionærer inden
for datafortrolighedsområdet fra GE's største virksomheder, fastsætte
hvilke procedurer for ansættelsesdata, der bør kontrolleres. GE vil
bruge sine virksomhedskontrollanter (Corporate Audit Staff), som er
uafhængige af virksomhedsledelsen, til at foretage denne kontrol. Kontrolpersonalet
(Audit Staff) vil rapportere til GE's vice-koncerndirektør for virksomhedskontrollanter
(Vice President, Corporate Audit Staff), som vil kommunikere direkte
til kontroludvalget (Audit Committee) under GE's bestyrelse (Board
of Directors). Kontrolpersonalets resultater vil blive givet videre
til GE's eksaminationsmyndighed for overholdelse af politikker (Policy
Compliance Review Board) og/eller GE's globale råd for datafortrolighed
(GE’s Global Privacy Council), så de kan se dem igennem og svare på dem.
Den undersøgende myndighed eller rådet vil kræve, at der udarbejdes
en handlingsplan, så overholdelsen af retningslinjerne sikres. Hvis
sådanne sager ikke kan behandles tilfredsstillende vha. GE's egne resurser,
påtager GE sig at udpege en uafhængig tredjepart til at udføre en undersøgelse/kontrol
af procedurer eller problemer, der involverer persondata i henhold
til retningslinjerne.
XVI. KOMMUNIKATION AF RETNINGSLINJERNE
Udover at afholde kurser om retningslinjerne,
vil GE gøre nuværende og nye medarbejdere bekendte med retningslinjerne
ved at anbringe dem på udvalgte, interne GE-websider og ved at forsyne
de softwareprogrammer, som bruges til at indsamle og behandle ansøgeres
data, med et link til retningslinjerne.
XVII. ÆNDRINGER
AF RETNINGSLINJERNE
GE forbeholder sig retten til
at ændre retningslinjerne, hvis det bliver nødvendigt, fx for at overholde ændringer
i lovgivning, regler, GE's praksisser og procedurer eller krav pålagt
af tilsynsmyndighederne. GE's øverste leder inden for datafortrolighedsområdet
(Chief Privacy Leader), eller hans eller hendes repræsentant, skal
godkende alle ændringer af retningslinjerne, for at de træder i kraft.
Hvis GE ændrer retningslinjerne, vil de blive fremlagt til ny godkendelse,
hvis lovgivningen kræver det. GE vil oplyse sine medarbejdere og andre
personer (fx personer der besøger GE's websider for at indtaste data
i forbindelse med jobansøgninger) om væsentlige ændringer af retningslinjerne.
GE vil anbringe alle ændringer af retningslinjerne på relevante interne
og eksterne websider.
Gældende fra den dag retningslinjerne
implementeres, vil alle eksisterende koncerninterne aftaler og gældende
standarder for behandling af ansøgeres data blive erstattet af betingelserne
i retningslinjerne. Alle parter, som er involveret i sådanne aftaler,
vil få besked om, hvornår retningslinjerne implementeres og dermed
træder i kraft.
XVIII. FORPLIGTELSER OVER FOR TILSYNSMYNDIGHEDERNE
GE vil svare omhyggeligt og
behørigt på forespørgsler fra tilsynsmyndighederne om retningslinjerne
eller om overholdelse af gældende lovgivning og regler om databeskyttelse
og -fortrolighed. GE-medarbejdere, som modtager sådanne forespørgsler,
bør kontakte lederen af deres lokale personaleafdeling (Human Resources
manager) eller den lokale juridiske rådgiver. GE vil, hvis de bliver
forespurgt, oplyse tilsynsmyndighederne om navnene på relevante kontaktpersoner
og om hvordan de kan kontaktes. Mht. overførsel af data mellem GE's
afdelinger vil den importerende og den eksporterende afdeling (i) samarbejde
med tilsynsmyndighederne i den eksporterende afdelings område og (ii)
respektere myndighedens afgørelser, i overensstemmelse med gældende
lovgivning og rettighederne for rimelig behandling af registrerede
oplysninger.
TILFØJELSE
Rettigheder og forpligtelser angående ansøgerdata indsamlet
i EU/EØS og behandlet andetsteds
Udover de rettigheder og forpligtelser,
som gives i GE's Retningslinjer for beskyttelse af ansøgeres persondata
(retningslinjer), eller øvrige rettigheder og forpligtelser, vil følgende
principper være gældende for ansøgerdata indsamlet inden for Den Europæiske
Union/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og behandlet andetsteds.
Disse principper blev oprettet i lyset af direktiv 95/46/EC (europæisk
direktiv om databeskyttelse). I jurisdiktioner hvor denne tilføjelse
er gældende, vil håndhævelse af rettigheder og håndhævelsesmetoder
nævnt i retningslinjerne også være gældende for principperne i denne
tilføjelse. Det er ikke hensigten, at følgende principper skal give
medarbejderne yderligere rettigheder eller oprette yderligere forpligtelser
udover dem, som allerede indgår i det europæiske direktiv om databeskyttelse.
- Ansøgere
kan gøre indvendinger mod, at deres persondata behandles, hvis overbevisende
juridiske grunde herfor gør sig gældende i deres særlige situation.
Det kan fx være tilfældet, hvis ansøgerens liv eller helbred trues
i tilfælde af, at dataene bliver behandlet. Dette princip gælder ikke,
hvis det er (i) lovpligtigt, (ii) baseret på ansøgerens samtykke eller
(iii) nødvendigt for at opfylde en kontraktmæssig forpligtelse mellem
ansøgeren og GE.
- Efter
at have udtømt de behørige interne konfliktløsningsprocesser, kan ansøgere
ansøge en GE-afdeling om skadeserstatning for tab eller skade lidt
som følge af, at en GE-afdeling har overtrådt retningslinjerne (inklusive
principperne i denne tilføjelse). GE-afdelingen kan ikke drages til
ansvar for skadeserstatning, hvis den har udvist passende agtpågivenhed
i den enkelte situation.
- Hvis
nogle af udtrykkene eller bestemmelserne brugt i retningslinjerne
er tvetydige, vil bestemmelserne i den gældende lovgivning for den enkelte
EU/EØS-medlemsstat være gældende. Hvis der ikke er nogen gældende bestemmelser
i den pågældende stats lovgivning, vil bestemmelserne i det europæisk
direktiv om databeskyttelse være gældende.